Forside

Forklaring på ord der anvendes i Vejret på Mariagerfjord gymnasium

Absolut fugtighed. Den absolutte fugtighed angiver det antal gram vanddamp, luften indeholder pr. m3.  Der er en nøje sammenhæng mellem luftens temperatur og den mængde vanddamp, den maksimalt kan indeholde. Den temperatur, hvorved luften er mættet med vanddamp, kaldes dugpunktstemperaturen eller bare dugpunktet. Se tabel og diagram.

Dugpunkt (Dew Point) . Dugpunktet er den temperatur, luften skal afkøles til for at være mættet med vanddamp (100% luftfugtighed). Der er en nøje sammenhæng mellem luftens dugpunkt og den absolutte fugtighed. Dugpunktet er en vigtig måling, som anvendes til at forudsige dannelse af dug og tåge. Dugpunktet er en god indikator for luftens aktuelle eller absolutte indhold af vanddamp til forskel fra den relative luftfugtighed, der indregner lufttemperaturen. Et højt dugpunkt indikerer et højt indhold af vanddamp. Et lavt dugpunkt indikerer et lavt indhold. Jo højere dugpunkt, jo større nedbørsmængder vil falde ved et temperaturfald. Se tabel og diagram.

Fugtighedsgraden (Humidity). Fugtighedsgraden eller den relative luftfugtighed angiver forholdet mellem det antal gram vanddamp pr. m3, luften reelt indeholder og det antal, luften maksimalt kan indeholde ved den pågældende temperatur. Den relative luftfugtighed ændrer sig med temperaturen og vanddampindholdet i luften. Se tabel og diagram.  

Lufttryk (barometertrykket). Er lig med vægten af den luftsøjle, som befinder sig over en kvadratmeter. I meteorologien bruges den internationale måleenhed hektoPascal (hPa). En hPa svarer til den gamle måleenhed millibar (mb). Normaltrykket ved havoverfladen er 1013,25 hPa. En anden måleenhed er millimeter kviksølv (mmHg). 760 mmHg er lig 1013,25 hPa. og svarer til en atmosfæres tryk.

Månefasen er skabt af solens lys, der reflekteres fra Månen, mens den cirkler rundt om Jorden. Solen oplyser altid halvdelen af Månen, og vi ser skiftende dele af den oplyste måne, afhængig af den vinkel vi ser månen i. Set fra Jorden bruger månen 29,57 dage på at gennemløbe en hel cyklus fra nymåne til nymåne.  

Regn (Rain). Er nedbør i form af dråber. Nedbør er regn, sne, slud hagl og isslag. Vejrstationens nedbørsmåler registrerer bedst regn. Regn måles i mm, der er tykkelsen af det lag, der samles i en åben beholder med lodrette sider og vandret bund.

Relativ fugtighed (Humidity). Kaldes også fugtighedsgraden. Se denne.

Solar indstråling (Solar Radiation). Den solare indstråling måles i watt pr. m2. Denne energi inkluderer både den direkte komponent fra solen og den reflekterede komponent fra resten af himlen. Der er tale om elektromagnetisk stråling dannet på solens overflade, hvor temperaturen er ca. 5700 ºC.

Temperatur. I meteorologien måles den i to meters højde over jorden og i skygge. Den angives i Europa og store dele af verden i grader Celsius (°C), hvor 0 °C er frysepunktet og 100 °C er kogepunktet for vand ved en atmosfæres tryk.

UV-indeks. Er et mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling, der bl.a. kan brune og skolde huden. I middagssolen kan indekset ved Ækvator højst komme op på ca. 15, medens det i Danmark højst bliver ca. 7.  UV-strålernes virkning afhænger meget af den enkeltes hudtype. Se tabel.

UV-stråling. Er kortbølget elektromagnetisk stråling dannet på solens overflade. Størstedelen af den skadelige ultraviolette stråling absorberes i atmosfæren, især i ozonlaget. UV-strålingen giver solbrændthed, men også solskoldning, hudkræft og ældning af huden i for store mængder. Se tabel.

Varmeindeks (Heat Index). Varmeindekset er et udtryk for, hvordan varm luft rent faktisk føles, idet ikke bare  temperaturen, men også luftfugtigheden indregnes. Normalt køles huden, ved at sved fordamper. Jo højere luftfugtighed, desto sværere har sveden ved at fordampe fra huden. Derfor føles fugtig luft relativt varmere end tør luft. Varmeindeks kan bruges til at vurdere risikoen for hedeslag. Se tabel.

Vindafkøling (Wind Chill). Vindafkøling er et kuldeindeks, også kaldet chill-faktoren. Det er et mål for den temperatur, som man faktisk føler. Jo mere det blæser, des koldere føles det ved samme temperatur. Kuldeindekset kan bruges som en rettesnor for, hvordan vi skal klæde os for at undgå forfrysninger. Se tabel.

Vindhastighed (Wind Speed). Er et udtryk for den horisontale hastighed, hvormed luftmolekyler bevæger sig i forhold til omgivelserne. Vindhastigheden måles i meter pr. sekund (m/s), i km/time, i sømil/time (knob) eller efter Beaufort-skalaen. Denne skala er et 200 år gammelt mål for vindstyrke baseret på linieskibes sejlføring i den engelske flåde. Den omfatter 12 trin. Se tabel. Vejrstationen måler vindstyrken og beregner en 10 minutters gennemsnitlig vindstyrke.

Vindretning (Wind Direction). Vindretningen måles i forhold til geografisk nord. Den angives som det verdenshjørne, hvorfra vinden kommer. Vejrstationen måler en 10 minutters dominant vindretning.

Vindstød (Hi Wind Speed). Betegner en forøgelse af vindhastigheden på mere end 5 m/s, som ikke varer længere end 1 minut.

Regnskyl (Rain Storm). Regnskyl angiver den totale nedbørsmængde fra sidste gang nedbør. Der skal to tip i vippespanden (hvert tip to mm nedbør) til, for at et regnskyl begynder, og 24 timer uden regn til for at et regnskyl er afsluttet.

 

Tabeller og diagrammer 

Vanddampindholdet (absolut fugtighed) i mættet luft ved forskellige temperaturer.

Temperatur i °C

-20

-19

-18

-17

-16

-15

-14

-13

-12

-11

-10

Luftfugtighed i g/ m3

1,07

1,17

1,27

1,37

1,49

1,61

1,74

1,88

2,03

2,19

2,36

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

-10

-9

-8

-7

-6

-5

-4

-3

-2

-1

0

Luftfugtighed i g/ m3

2,36

2,54

2,74

2,95

3,17

3,41

3,66

3,93

4,22

4,52

4,85

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Luftfugtighed i g/ m3

4,85

5,19

5,55

5,94

6,35

6,79

7,25

7,73

8,25

8,79

9,37

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

Luftfugtighed i g/ m3

9,37

9,98

10,62

11,30

12,02

12,77

13,57

14,41

15,29

16,22

17,19

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

Luftfugtighed i g/ m3

17,19

18,22

19,30

20,44

21,63

22,88

24,19

25,57

27,01

28,52

30,11

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Temperatur i °C

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

Luftfugtighed i g/ m3

30,11

31,77

33,51

35,32

37,23

39,21

41,29

43,47

45,73

48,10

50,58

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Luftens mætningskurve.

 

 

Maksimalt ophold i middagssolen angiver, hvor lang tid gennemsnitsdanskeren højst bør opholde sig i solen i tidsrummet mellem kl. 12 og kl. 15 uden beskyttelse for at undgå solskoldning. Personer med meget lys hud kan ikke tåle så meget sol og bør typisk kun opholde sig ca. halvt så lang tid i middagssolen uden beskyttelse. Omvendt kan personer med mørk hud tåle mere sol end gennemsnitsdanskeren.

Maksimal opholdstid i middagssolen set i forhold til UV-strålingen og hudtype:

UV-indeks

1-2

3-5

6-7

           8-10

11-

Intensitet af UV-strålingen

Lav

Moderat

Høj

        Meget høj

Ekstrem

Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype I

>1 time

30-40 min

20 min

          15 min

<10 min

Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype II

 

45-60 min

30 min

          20 min

<15 min

Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype III

 

1-1,5 time

40 min

          30 min

<25 min

Tid i solen før man kan bliver solskoldet, hudtype IV

 

 

45-60 min

           35 min

<30 min

Således i Danmark

Okt. - febr.

Marts – maj,

Aug. - sept.

Juni - juli

 

 

Således i bjerge

 

 

April-maj i højfjeldet

    Juni - juli i højfjeldet

Alpine områder

Således sydpå

 

 

 

    Sommer i Sydeuropa

Ækvatornære områder

 

Hudtype

Ueksponeret
hudfarve

Hudens følsomhed
for UV-stråling

Hvad sker med huden under eksponering?

I

Hvid

Særdeles følsom

Meget let solskoldet, aldrig brun.

II

Hvid

Meget følsom

Let solskoldet, svagt brun

III

Hvid

Følsom

Af og til solskoldet, lys brun

IV

Lys brun

Moderat følsom

Sjældent solskoldet, brun

V

Brun

Minimalt følsom

Aldrig solskoldet, mørk brun

VI

Mørk brun / sort

Ufølsom

Aldrig solskoldet, sort

 

 

Varmeindeks som mål for oplevelsen af temperaturen i kombination med luftfugtigheden

Farverne angiver, hvornår det bliver ubehageligt eller ligefrem farligt. Allerede ved et varmeindeks på mindst 32 grader skal man passe på - over 54, er hedeslag sandsynligt:

Temp. i °C

20

22

24

26

28

30

32

34

36

38

40

42

44

Fugtighed i %

 

0

16

18

20

22

24

26

27

29

31

33

35

37

38

5

18

19

21

23

24

26

28

30

32

34

36

38

40

10

19

20

22

23

25

27

29

30

33

35

37

39

42

15

20

21

23

24

25

27

29

31

33

36

38

41

44

20

21

22

23

24

26

28

30

32

34

37

40

43

46

25

22

23

24

25

27

28

30

33

36

39

42

45

49

30

23

23

24

25

27

29

31

34

37

40

44

48

52

35

23

24

24

26

27

29

32

35

38

42

46

51

56

40

24

24

25

26

28

30

33

36

40

44

49

54

60

45

24

24

25

26

28

31

34

37

42

46

52

58

64

50

24

24

25

27

29

31

35

39

44

49

55

61

 

55

24

25

25

27

29

32

36

41

46

52

58

66

 

60

25

25

25

27

30

33

37

42

48

55

62

 

 

65

25

25

26

27

30

34

39

44

50

58

66

 

 

70

24

25

26

28

31

35

40

46

53

61

 

 

 

75

24

25

26

28

32

36

42

48

56

65

 

 

 

80

24

25

26

29

32

37

42

51

59

68

 

 

 

85

24

25

26

29

33

39

45

53

62

 

 

 

 

90

24

25

26

30

34

40

47

56

66

 

 

 

 

95

24

25

27

30

35

42

49

59

69

 

 

 

 

100

24

25

27

31

36

43

52

62

 

 

 

 

 

 

Beaufort-skalaen

  Benævnelse m/sek km/t Virkning
0 stille 0 - 0,2 0 - 1 røg stiger lige op
1 næsten stille 0,3 - 1,5 1 - 5 røg stiger ikke helt lige op
2 svag vind 1,6 - 3,3 6 - 11 små blade bevæger sig
3 let vind 3,4 - 5,4 12 - 19 kviste bevæger sig, vimpler strækkes
4 jævn vind 5,5 - 7,9 20 - 28 tynde grene bevæger sig
5 frisk vind 8,0 - 10,7 29 - 38 små løvtræer svajer
6 hård vind 10,8 - 13,8 39 - 49 store grene bevæger sig
7 stiv kuling 13,9 - 17,1 50 - 61 trættende at gå mod vinden
8 hård kuling 17,2 - 20,7 62 - 74 kviste knækker
9 stormende kuling 20,8 - 24,4 75 - 88 tagsten kan blæse ned
10 storm 24,5 - 28,4 89 - 102 træer rives op med rode
11 stærk storm 28,5 - 32,6 103 - 117 svære skader, sjælden til lands
12 orkan 32,7 -        118 -       voldsomme ødelæggende virkninger

 

Windchill / Kuldefaktor 
Windchill (chillfaktor) er et udtryk for hvordan temperaturen påvirker huden ved en given vindhastighed.
Jo større vindhastighed - jo større nedkøling.
Chillfaktoren kan bruges som en rettesnor for hvordan vi skal klæde os for ikke at få forfrysninger.

Temp. C

10

8

6

4

2

0

-2

-4

-6

-8

-10

-12

-14

-16

-18

-20

Vind m/sek

 

2

9

7

5

2

0

-2

-5

-7

-9

-12

-14

-16

-19

-21

-23

-26

4

8

6

3

1

-2

-4

-7

-9

-12

-14

-17

-19

-21

-24

-26

-29

6

7

5

2

0

-3

-5

-8

-11

-13

-16

-18

-21

-23

-26

-28

-31

8

7

4

1

-1

-4

-6

-9

-12

-14

-17

-19

-22

-25

-27

-30

-32

10

6

4

1

-2

-4

-7

-10

-12

-15

-18

-20

-23

-26

-28

-31

-34

12

6

3

0

-2

-5

-8

-10

-13

-16

-18

-21

-24

-26

-29

-32

-35

14

5

3

0

-3

-5

-8

-11

-14

-16

-19

-22

-25

-27

-30

-33

-35

16

5

2

0

-3

-6

-9

-11

-14

-17

-20

-22

-25

-28

-31

-33

-36

18

5

2

-1

-3

-6

-9

-12

-15

-17

-20

-23

-26

-29

-31

-34

-37

20

5

2

-1

-4

-7

-9

-12

-15

-18

-21

-23

-26

-29

-32

-35

-38

22

4

2

-1

-4

-7

-10

-13

-15

-18

-21

-24

-27

-30

-32

-35

-38

24

4

1

-1

-4

-7

-10

-13

-16

-19

-22

-24

-27

-30

-33

-36

-39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Forside