Forklaring på ord der anvendes
i Vejret på Mariagerfjord gymnasium
Absolut fugtighed. Den absolutte fugtighed angiver det antal gram
vanddamp, luften indeholder pr. m3. Der er en nøje sammenhæng mellem luftens temperatur og den mængde
vanddamp, den maksimalt kan indeholde. Den temperatur, hvorved luften er mættet
med vanddamp, kaldes dugpunktstemperaturen eller bare dugpunktet. Se tabel og
diagram.
Dugpunkt (Dew Point) . Dugpunktet er den temperatur, luften skal afkøles
til for at være mættet med vanddamp (100% luftfugtighed). Der er en nøje
sammenhæng mellem luftens dugpunkt og den absolutte fugtighed. Dugpunktet er en
vigtig måling, som anvendes til at forudsige dannelse af dug og tåge.
Dugpunktet er en god indikator for luftens aktuelle eller absolutte indhold af
vanddamp til forskel fra den relative luftfugtighed, der indregner
lufttemperaturen. Et højt dugpunkt indikerer et højt indhold af vanddamp. Et
lavt dugpunkt indikerer et lavt indhold. Jo højere dugpunkt, jo større nedbørsmængder
vil falde ved et temperaturfald. Se tabel
Fugtighedsgraden (Humidity).
Fugtighedsgraden eller den
relative luftfugtighed angiver forholdet mellem det antal gram vanddamp
pr. m3, luften reelt indeholder og det antal, luften maksimalt kan indeholde ved
den pågældende temperatur. Den relative luftfugtighed ændrer sig med
temperaturen og vanddampindholdet i luften. Se tabel og
diagram.
Lufttryk
(barometertrykket). Er lig med vægten af
den luftsøjle, som befinder sig over en kvadratmeter. I meteorologien bruges
den internationale måleenhed hektoPascal (hPa). En hPa svarer til den gamle
måleenhed millibar (mb). Normaltrykket ved havoverfladen er 1013,25 hPa. En
anden måleenhed er millimeter kviksølv (mmHg). 760 mmHg er lig 1013,25 hPa. og
svarer til en atmosfæres tryk.
Månefasen er skabt af solens lys, der reflekteres fra Månen,
mens den cirkler rundt om Jorden. Solen oplyser altid halvdelen af Månen, og vi
ser skiftende dele af den oplyste måne, afhængig af den vinkel vi ser månen
i. Set fra Jorden bruger månen 29,57 dage på at gennemløbe en hel cyklus fra
nymåne til nymåne.
Regn (Rain). Er nedbør i form af dråber. Nedbør er regn, sne,
slud hagl og isslag. Vejrstationens nedbørsmåler registrerer bedst regn. Regn
måles i mm, der er tykkelsen af det lag, der samles i en åben beholder med
lodrette sider og vandret bund.
Relativ fugtighed (Humidity).
Kaldes også fugtighedsgraden.
Se denne.
Solar indstråling (Solar Radiation). Den solare indstråling måles
i watt pr. m2. Denne energi inkluderer både den direkte komponent fra solen og
den reflekterede komponent fra resten af himlen. Der er tale om elektromagnetisk
stråling dannet på solens overflade, hvor temperaturen er ca. 5700 ºC.
Temperatur. I meteorologien måles den i to meters højde over
jorden og i skygge. Den angives i Europa og store dele af verden i grader
Celsius (°C), hvor 0 °C er frysepunktet og 100 °C er kogepunktet for vand ved
en atmosfæres tryk.
UV-indeks. Er et mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling,
der bl.a. kan brune og skolde huden. I middagssolen kan indekset ved Ækvator højst
komme op på ca. 15, medens det i Danmark højst bliver ca. 7. UV-strålernes virkning afhænger meget af den enkeltes hudtype.
Se tabel.
UV-stråling. Er kortbølget elektromagnetisk stråling dannet på
solens overflade. Størstedelen af den skadelige ultraviolette stråling
absorberes i atmosfæren, især i ozonlaget. UV-strålingen giver solbrændthed,
men også solskoldning, hudkræft og ældning af huden i for store mængder. Se tabel.
Varmeindeks (Heat Index). Varmeindekset er et udtryk for, hvordan varm luft rent faktisk føles, idet ikke bare temperaturen, men også luftfugtigheden indregnes. Normalt køles huden, ved at sved fordamper. Jo højere luftfugtighed, desto sværere har sveden ved at fordampe fra huden. Derfor føles fugtig luft relativt varmere end tør luft. Varmeindeks kan bruges til at vurdere risikoen for hedeslag. Se tabel.
Vindafkøling (Wind Chill). Vindafkøling er et kuldeindeks, også kaldet chill-faktoren. Det er et mål for den temperatur, som man faktisk føler. Jo mere det blæser, des koldere føles det ved samme temperatur. Kuldeindekset kan bruges som en rettesnor for, hvordan vi skal klæde os for at undgå forfrysninger. Se tabel.
Vindhastighed (Wind Speed). Er et udtryk for den horisontale hastighed, hvormed
luftmolekyler bevæger sig i forhold til omgivelserne. Vindhastigheden måles i
meter pr. sekund (m/s), i km/time, i sømil/time (knob) eller efter
Beaufort-skalaen. Denne skala er et 200 år gammelt mål for vindstyrke baseret
på linieskibes sejlføring i den engelske flåde. Den omfatter 12 trin. Se tabel. Vejrstationen måler vindstyrken og beregner en 10 minutters
gennemsnitlig vindstyrke.
Vindretning (Wind Direction). Vindretningen måles i
forhold til geografisk nord. Den angives som det verdenshjørne, hvorfra vinden
kommer. Vejrstationen måler en 10 minutters dominant vindretning.
Vindstød (Hi Wind Speed). Betegner en forøgelse af
vindhastigheden på mere end 5 m/s, som ikke varer længere end 1 minut.
Regnskyl (Rain Storm). Regnskyl angiver den totale nedbørsmængde fra
sidste gang nedbør. Der skal to tip i vippespanden (hvert tip to mm nedbør)
til, for at et regnskyl begynder, og 24 timer uden regn til for at et regnskyl
er afsluttet.
Tabeller
og diagrammer
Vanddampindholdet (absolut fugtighed) i mættet luft
ved forskellige temperaturer.
|
Temperatur i °C |
-20 |
-19 |
-18 |
-17 |
-16 |
-15 |
-14 |
-13 |
-12 |
-11 |
-10 |
|
Luftfugtighed i g/ m3 |
1,07 |
1,17 |
1,27 |
1,37 |
1,49 |
1,61 |
1,74 |
1,88 |
2,03 |
2,19 |
2,36 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temperatur i °C |
-10 |
-9 |
-8 |
-7 |
-6 |
-5 |
-4 |
-3 |
-2 |
-1 |
0 |
|
Luftfugtighed i g/ m3 |
2,36 |
2,54 |
2,74 |
2,95 |
3,17 |
3,41 |
3,66 |
3,93 |
4,22 |
4,52 |
4,85 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temperatur i °C |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
|
Luftfugtighed i g/ m3 |
4,85 |
5,19 |
5,55 |
5,94 |
6,35 |
6,79 |
7,25 |
7,73 |
8,25 |
8,79 |
9,37 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temperatur i °C |
10 |
11 |
12 |
13 |
14 |
15 |
16 |
17 |
18 |
19 |
20 |
|
Luftfugtighed i g/ m3 |
9,37 |
9,98 |
10,62 |
11,30 |
12,02 |
12,77 |
13,57 |
14,41 |
15,29 |
16,22 |
17,19 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temperatur i °C |
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
25 |
26 |
27 |
28 |
29 |
30 |
|
Luftfugtighed i g/ m3 |
17,19 |
18,22 |
19,30 |
20,44 |
21,63 |
22,88 |
24,19 |
25,57 |
27,01 |
28,52 |
30,11 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Temperatur i °C |
30 |
31 |
32 |
33 |
34 |
35 |
36 |
37 |
38 |
39 |
40 |
|
Luftfugtighed i g/ m3 |
30,11 |
31,77 |
33,51 |
35,32 |
37,23 |
39,21 |
41,29 |
43,47 |
45,73 |
48,10 |
50,58 |
Maksimalt ophold i middagssolen angiver, hvor lang tid gennemsnitsdanskeren højst
bør opholde sig i solen i tidsrummet mellem kl. 12 og kl. 15 uden beskyttelse
for at undgå solskoldning. Personer med meget lys hud kan ikke tåle så meget
sol og bør typisk kun opholde sig ca. halvt så lang tid i middagssolen uden
beskyttelse. Omvendt kan personer med mørk hud tåle mere sol end
gennemsnitsdanskeren.
Maksimal
opholdstid i middagssolen set i forhold til UV-strålingen og hudtype:
UV-indeks
|
1-2 |
3-5 |
6-7 |
8-10 |
11- |
|
Intensitet af UV-strålingen |
Lav |
Moderat |
Høj |
Meget høj |
Ekstrem |
|
Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype I |
>1 time |
30-40 min |
20 min |
15 min |
<10 min |
|
Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype II |
|
45-60 min |
30 min |
20 min |
<15 min |
|
Tid i solen før man bliver solskoldet, hudtype III |
|
1-1,5 time |
40 min |
30 min |
<25 min |
|
Tid i solen før man kan bliver solskoldet,
hudtype IV |
|
|
45-60 min |
35 min |
<30 min |
|
Således i Danmark |
Okt. - febr. |
Marts maj, Aug. - sept. |
Juni - juli |
|
|
|
Således i bjerge |
|
|
April-maj i højfjeldet |
Juni - juli i højfjeldet |
Alpine områder |
|
Således sydpå |
|
|
|
Sommer i Sydeuropa |
Ækvatornære områder |
Hudtype
|
Ueksponeret |
Hudens følsomhed |
Hvad sker med huden
under eksponering? |
|
I |
Hvid |
Særdeles følsom |
Meget let solskoldet, aldrig brun. |
|
II |
Hvid |
Meget følsom |
Let solskoldet, svagt brun |
|
III |
Hvid |
Følsom |
Af og til solskoldet, lys brun |
|
IV |
Lys brun |
Moderat følsom |
Sjældent solskoldet, brun |
|
V |
Brun |
Minimalt følsom |
Aldrig solskoldet, mørk brun |
|
VI |
Mørk brun / sort |
Ufølsom |
Aldrig solskoldet, sort |
Varmeindeks
som mål for
oplevelsen af temperaturen i kombination med luftfugtigheden
Farverne angiver, hvornår
det bliver ubehageligt eller ligefrem farligt. Allerede ved et varmeindeks på
mindst 32 grader skal man passe på - over 54, er
hedeslag sandsynligt:
|
Temp. i °C |
20 |
22 |
24 |
26 |
28 |
30 |
32 |
34 |
36 |
38 |
40 |
42 |
44 |
|
Fugtighed i % |
|
||||||||||||
|
0 |
16 |
18 |
20 |
22 |
24 |
26 |
27 |
29 |
31 |
33 |
35 |
37 |
38 |
|
5 |
18 |
19 |
21 |
23 |
24 |
26 |
28 |
30 |
32 |
34 |
36 |
38 |
40 |
|
10 |
19 |
20 |
22 |
23 |
25 |
27 |
29 |
30 |
33 |
35 |
37 |
39 |
42 |
|
15 |
20 |
21 |
23 |
24 |
25 |
27 |
29 |
31 |
33 |
36 |
38 |
41 |
44 |
|
20 |
21 |
22 |
23 |
24 |
26 |
28 |
30 |
32 |
34 |
37 |
40 |
43 |
46 |
|
25 |
22 |
23 |
24 |
25 |
27 |
28 |
30 |
33 |
36 |
39 |
42 |
45 |
49 |
|
30 |
23 |
23 |
24 |
25 |
27 |
29 |
31 |
34 |
37 |
40 |
44 |
48 |
52 |
|
35 |
23 |
24 |
24 |
26 |
27 |
29 |
32 |
35 |
38 |
42 |
46 |
51 |
56 |
|
40 |
24 |
24 |
25 |
26 |
28 |
30 |
33 |
36 |
40 |
44 |
49 |
54 |
60 |
|
45 |
24 |
24 |
25 |
26 |
28 |
31 |
34 |
37 |
42 |
46 |
52 |
58 |
64 |
|
50 |
24 |
24 |
25 |
27 |
29 |
31 |
35 |
39 |
44 |
49 |
55 |
61 |
|
|
55 |
24 |
25 |
25 |
27 |
29 |
32 |
36 |
41 |
46 |
52 |
58 |
66 |
|
|
60 |
25 |
25 |
25 |
27 |
30 |
33 |
37 |
42 |
48 |
55 |
62 |
|
|
|
65 |
25 |
25 |
26 |
27 |
30 |
34 |
39 |
44 |
50 |
58 |
66 |
|
|
|
70 |
24 |
25 |
26 |
28 |
31 |
35 |
40 |
46 |
53 |
61 |
|
|
|
|
75 |
24 |
25 |
26 |
28 |
32 |
36 |
42 |
48 |
56 |
65 |
|
|
|
|
80 |
24 |
25 |
26 |
29 |
32 |
37 |
42 |
51 |
59 |
68 |
|
|
|
|
85 |
24 |
25 |
26 |
29 |
33 |
39 |
45 |
53 |
62 |
|
|
|
|
|
90 |
24 |
25 |
26 |
30 |
34 |
40 |
47 |
56 |
66 |
|
|
|
|
|
95 |
24 |
25 |
27 |
30 |
35 |
42 |
49 |
59 |
69 |
|
|
|
|
|
100 |
24 |
25 |
27 |
31 |
36 |
43 |
52 |
62 |
|
|
|
|
|
| Benævnelse | m/sek | km/t | Virkning | |
| 0 | stille | 0 - 0,2 | 0 - 1 | røg stiger lige op |
| 1 | næsten stille | 0,3 - 1,5 | 1 - 5 | røg stiger ikke helt lige op |
| 2 | svag vind | 1,6 - 3,3 | 6 - 11 | små blade bevæger sig |
| 3 | let vind | 3,4 - 5,4 | 12 - 19 | kviste bevæger sig, vimpler strækkes |
| 4 | jævn vind | 5,5 - 7,9 | 20 - 28 | tynde grene bevæger sig |
| 5 | frisk vind | 8,0 - 10,7 | 29 - 38 | små løvtræer svajer |
| 6 | hård vind | 10,8 - 13,8 | 39 - 49 | store grene bevæger sig |
| 7 | stiv kuling | 13,9 - 17,1 | 50 - 61 | trættende at gå mod vinden |
| 8 | hård kuling | 17,2 - 20,7 | 62 - 74 | kviste knækker |
| 9 | stormende kuling | 20,8 - 24,4 | 75 - 88 | tagsten kan blæse ned |
| 10 | storm | 24,5 - 28,4 | 89 - 102 | træer rives op med rode |
| 11 | stærk storm | 28,5 - 32,6 | 103 - 117 | svære skader, sjælden til lands |
| 12 | orkan | 32,7 - | 118 - | voldsomme ødelæggende virkninger |
Windchill / Kuldefaktor
Windchill (chillfaktor) er et udtryk for hvordan temperaturen påvirker
huden ved en given vindhastighed.
Jo større vindhastighed - jo større nedkøling.
Chillfaktoren kan bruges som en rettesnor for hvordan vi skal klæde os for ikke
at få forfrysninger.
|
Temp. C |
10 |
8 |
6 |
4 |
2 |
0 |
-2 |
-4 |
-6 |
-8 |
-10 |
-12 |
-14 |
-16 |
-18 |
-20 |
|
Vind m/sek |
|
|||||||||||||||
|
2 |
9 |
7 |
5 |
2 |
0 |
-2 |
-5 |
-7 |
-9 |
-12 |
-14 |
-16 |
-19 |
-21 |
-23 |
-26 |
|
4 |
8 |
6 |
3 |
1 |
-2 |
-4 |
-7 |
-9 |
-12 |
-14 |
-17 |
-19 |
-21 |
-24 |
-26 |
-29 |
|
6 |
7 |
5 |
2 |
0 |
-3 |
-5 |
-8 |
-11 |
-13 |
-16 |
-18 |
-21 |
-23 |
-26 |
-28 |
-31 |
|
8 |
7 |
4 |
1 |
-1 |
-4 |
-6 |
-9 |
-12 |
-14 |
-17 |
-19 |
-22 |
-25 |
-27 |
-30 |
-32 |
|
10 |
6 |
4 |
1 |
-2 |
-4 |
-7 |
-10 |
-12 |
-15 |
-18 |
-20 |
-23 |
-26 |
-28 |
-31 |
-34 |
|
12 |
6 |
3 |
0 |
-2 |
-5 |
-8 |
-10 |
-13 |
-16 |
-18 |
-21 |
-24 |
-26 |
-29 |
-32 |
-35 |
|
14 |
5 |
3 |
0 |
-3 |
-5 |
-8 |
-11 |
-14 |
-16 |
-19 |
-22 |
-25 |
-27 |
-30 |
-33 |
-35 |
|
16 |
5 |
2 |
0 |
-3 |
-6 |
-9 |
-11 |
-14 |
-17 |
-20 |
-22 |
-25 |
-28 |
-31 |
-33 |
-36 |
|
18 |
5 |
2 |
-1 |
-3 |
-6 |
-9 |
-12 |
-15 |
-17 |
-20 |
-23 |
-26 |
-29 |
-31 |
-34 |
-37 |
|
20 |
5 |
2 |
-1 |
-4 |
-7 |
-9 |
-12 |
-15 |
-18 |
-21 |
-23 |
-26 |
-29 |
-32 |
-35 |
-38 |
|
22 |
4 |
2 |
-1 |
-4 |
-7 |
-10 |
-13 |
-15 |
-18 |
-21 |
-24 |
-27 |
-30 |
-32 |
-35 |
-38 |
|
24 |
4 |
1 |
-1 |
-4 |
-7 |
-10 |
-13 |
-16 |
-19 |
-22 |
-24 |
-27 |
-30 |
-33 |
-36 |
-39 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|